Landsforeningen af Danske Hjorteavlere
VelkommenVi samler landets hjorteavlere — fra de fem dådyr bag gården til farmen med hundrede krondyr. Vi deler erfaring, holder øje med reglerne, og taler din sag over for myndighederne.
Kom godt i gang
Hvor står du?
Du overvejer at starte hjortehold
Der er en del regler at holde styr på, inden det første dyr kommer ind i hegnet. Hegnet skal godkendes af Fødevarestyrelsen — også selvom du kun vil have fire-fem dyr.
Vi hjælper dig med overblikket, og du kan besøge en hjortefarm i nærheden af dig og se hvordan det gøres i praksis, før du bruger penge på pæle og tråd.
Der er en del regler at holde styr på, inden det første dyr kommer ind i hegnet. Hegnet skal godkendes af Fødevarestyrelsen — også selvom du kun vil have fire-fem dyr.
Vi hjælper dig med overblikket, og du kan besøge en hjortefarm i nærheden af dig og se hvordan det gøres i praksis, før du bruger penge på pæle og tråd.
Du har allerede dyr i hegnet
Reglerne om øremærkning, aflivning og hold af sika ændrer sig løbende, og de er sjældent nemme at læse sig frem til.
Som medlem får du direkte besked når der er noget du skal handle på — og du kan altid ringe til en i bestyrelsen, der selv har hjorte og har prøvet det samme.
Dyrene
Hjorte i danske hegn
De fleste danske hold består af dådyr eller krondyr, men flere arter holdes i hegn herhjemme.

Dådyr
Mellemstor hjort på 85-110 cm over skulderen. Gylden sommerpels med hvide pletter. Kalvene kommer i juni og juli.

Kronhjort
Danmarks største hjort, 120-150 cm over skulderen. Voksne hjorte vejer typisk 140-150 kg, hinderne omkring 90.

Sikahjort
Optaget på EU's liste over invasive arter. Du må beholde de dyr du har, men der må ikke avles på dem.

Øvrige arter
Elg, rensdyr og hvidhalet hjort holdes også i hegn i Danmark, om end i langt mindre omfang.
Vores formål
Det arbejder vi for
Viden om hjorteavl
Vi studerer og udbreder kendskabet til hjorteavl i Danmark — også til hvad der skal til for at få en fornuftig økonomi i det.

Afsætning af kødet
Vi arbejder for bedre muligheder for at afsætte hjortekød, og for at det på sigt bliver et erhverv på linje med svine- og kvægkød.

Rådgivning og kurser
Vi driver oplysnings- og konsulentvirksomhed for hjorteavlen, holder kurser og svarer på spørgsmål fra både medlemmer og nysgerrige.

Din stemme over for myndighederne
Vi varetager medlemmernes interesser over for Fødevarestyrelsen, ministerierne og EU — blandt andet gennem den europæiske sammenslutning FEDFA.
Om os
En forening hvor vi står sammen
Der er omkring 500 aktive hjortehold i Danmark. De fleste er små hold på under fem voksne dyr, men der er også en del besætninger på over hundrede, hvor økonomien betyder alt. Vi har medlemmer fra begge grupper — og det er netop blandingen, der gør foreningen brugbar.
De første hjortefarme blev grundlagt i New Zealand omkring 1970. Til Danmark kom de i 1983, og i 1987 vedtog Folketinget lov om hjortehold. Siden har vi holdt møder og udflugter over hele landet, så medlemmerne kan mødes, se hinandens hegn og udveksle erfaringer.
Skal du til at starte som hjorteavler, kan du spare mange ærgrelser ved at spørge en, der har prøvet det før — om regler, materialer, priser, og hvordan man i praksis får de lange pæle i jorden.
Kom med til vores arrangementer
Vi holder generalforsamling hvert forår, og derudover en til to aktiviteter om året: farmbesøg, kurser og sommerudflugter. Har du en idé til et arrangement, giver foreningen tilskud til at få det op at stå — ring eller skriv endelig.
Kommende aktiviteter
14. marts 2026 - Generalforsamling
Tid og sted samt klokkeslæt
10. oktober 2026 - Sensommer farmbesøg
10.00 - 15.00 (EKSEMPEL TEKST) rundvisning samt kaffe og kage
Aktuelt
Nyt om regler og drift
Introduktion
Reglerne for hjortehold ændrer sig løbende, og de er sjældent nemme at læse sig frem til. Her samler vi det du skal vide — og hvad foreningen gør ved det.
Dynamisk blogindlæg om seneste nyt
Her kan vi placere blogindlæg, der altid viser det nyeste- det kunne være oplysninger om nye regler, foreningsnyt, aktiviteter, referater m.v.
Vi glæder os til at møde dig
Bliv medlem af foreningen
Medlemskab koster 600 kr. om året og opkræves i januar.
Som medlem får du direkte besked når reglerne ændrer sig, adgang til foreningens referater og materiale, invitation til kurser og arrangementer — og et netværk af hjorteavlere over hele landet, du kan ringe til når noget driller.